Få liv i garderoben

Mangler din garderobe farver? Mange vælger at gå den sikre vej med ensfarvet tøj i enten sort, hvid eller grå, men hvorfor ikke spice den lidt op? Du kan fylde din garderobe med mange forskellige typer af bluser og kjoler med både striber, print og motiver i farver. Når sommeren eller foråret rammer, så kan det være flot med en masse stærke farver og mønstre til at bryde det ordinere look. Her på siden kan du læse mere om, hvilke toppe og kjoler, der er gode at mikse dine habitbukser, nederdele og jeans med.

Bluser og toppe med dyreprint

I hver sæson er der nye tendenser indenfor, hvilke farver og motiver, der vil komme på mode i den kommende sæson. En af dem er dyreprint på tøjet. Det lyder meget banalt, men der findes faktisk mange forskellige typer af dyreprint, herunder leopard, tiger, giraf og krokodille. Ingen af disse behøver at være sort og hvid, eller brun og sort. Du kan sagtens have dem i mange andre farver. Det er i dette tilfælde ikke farverne, som vil tiltrække opmærksomheden, men i stedet mønsteret. Sammensætter du eksempelvis en leopard mønstret bluse eller jakke med et par jeans eller en ensfarvet nederdel, vil blusen få opmærksomheden.

Mønstrede bluser giver et pift

Er dyreprint for vildt for dig, kan du derimod prøve at sammensætte dine jeans med bluser, toppe eller t-shirts med striber, prikker, terner eller blomster. Sidstnævnte er blevet yderst populært og er meget lette at sammensætte med ensfarvede blazere, denimjakker, habitjakker eller cardigans alt efter, hvad du leder efter. Farverige blomstermotiver er med til at indføre en sommerstemning, der er svær at efterligne. Blomstrede bluser og toppe er feminine, men yderst moderigtige.

Feminine og elegante kjoler

Det er ikke kun bluser der kan være blomstrede. Det er også yderst feminint og elegant at være iført en kjole med blomster. Blomstrede kjoler er med til at pifte din garderobe op. Du kan tage en ensfarvet cardigan udover for at bryde med den feminine stil og gøre den mere casual. Blomstrede kjoler er flotte om sommeren med en stor hat og et par flotte sneakers. Du kan også bruge en stribet eller prikket kjole, for at skabe blikfang. Stribede kjoler vil ofte kunne give et slankende udtryk, hvis striberne er lodrette. Du kan skrue op og ned for det elegante look, med enten et par casual sneakers eller et par feminine stiletter, alt efter hvad du er til.